Skip to main content

Taknemmelighed, respekt og fællesskab

Siden 2018 har vi arbejdet på at gøre en stor forskel for udsatte veteraner, som er kommet hjem med fysiske og psykiske ar.

Ved hjælp af frivillige kræfter har vi løftet indsatsen med at hjælpe trængende veteraner fra Danmarks missioner i udlandet. Det har været nødvendigt fordi, de offentlige systemer ofte ikke slår til.

Vi uddeler for eksempel julehjælp til familier og gør dermed en stor forskel for netop dem, der er allerhårdest ramt økonomisk og psykisk.

Støtte til veteraner i nød

Vi hjælper veteranerne, når systemet fejler dem.

Igennem årene har vi har blandt andet støttet en ung kvindelig veteran, der skulle smides ud af sin lejlighed, fordi hun ikke kunne betale husleje.

En anden gang klagede naboerne over, at græsset og hækken ikke var klippet hos en veteran med kraftig PTSD, og så sendte vi veteraner ud for at klippe hæk, og en pårørende sørgede for en hovedrengøring af hjemmet.

Og da en veteran havde det skidt og sad og frøs, fordi han ikke havde nok penge til varmeregningen, så donerede vi 3.000 kroner til en brændestabel.

Brug for nogle at snakke med

Er du oppe på naglerne og har brug for, at nogen tager dig alvorligt, finder vi roen til det.

Vi har altid kaffe på kanden og tid til hygge, snakke om de svære ting og meget andet.

Veteranhuset henvender sig også til de mange pårørende, hvis de har brug for nogle professionelle at snakke med.